Preview Mode Links will not work in preview mode

Genpres - Podcast om fodbold med Tom Carstensen


Hej! Og velkommen til Genpres!

Genpres er en podcast, hvor jeg , din vært, Tom Carstensen, har besøg af forskellige gæster med prominente navne indenfor fodboldverdenen. Jeg taler med mine gæster om forskellige fodboldemner og deler holdninger og synspunkter med hinanden og dig. Lyt med og dan dine egne holdninger til emnerne, der tales om. Skriv til mig på genpres@tomcarstensen.com, hvis du har noget, du vil dele med mig.

Husk, at abonner på vores podcast, så du bliver blandt de første, der hører den nyeste episode.

Vi lyttes ved.

Nov 9, 2018

Brøndby er gået fra topplacering hele sidste sæson til en plads uden for slutspillet her kun ti kampe før de endelige pladser og slutspil afgøres.

I weekenden tabte klubben fra Vestegnen i overtiden til FCK. Efterfølgende kom det til voldsomme kampe mellem politiet og personer med tilknytning til Brøndbys fanmiljø.

I denne uges Genpres, der er præsenteret af NordicBet, har Tom journalist og podcastproducent, Morten Olsen, med som medvært. I første del af programmet interviewer Morten Tom om det danske hooliganmiljø i lyset af balladen i weekenden – og de tiltag, politikerne truer med.

I anden halvdel af programmet er rollerne byttet om og Tom taler med Morten, der er inkarneret Brøndbyfan, om hvad der præcist er galt på banen i Brøndby – her under et år efter alle tænkte, at nu skulle Brøndby til at være mestre igen.