Preview Mode Links will not work in preview mode

Genpres - Podcast om fodbold med Tom Carstensen


Hej! Og velkommen til Genpres!

Genpres er en podcast, hvor jeg , din vært, Tom Carstensen, har besøg af forskellige gæster med prominente navne indenfor fodboldverdenen. Jeg taler med mine gæster om forskellige fodboldemner og deler holdninger og synspunkter med hinanden og dig. Lyt med og dan dine egne holdninger til emnerne, der tales om. Skriv til mig på genpres@tomcarstensen.com, hvis du har noget, du vil dele med mig.

Husk, at abonner på vores podcast, så du bliver blandt de første, der hører den nyeste episode.

Vi lyttes ved.

Oct 16, 2018

Som en mand på vej til skafottet. Så kontant beskriver en af de to gæster i denne uges Genpres situationen omkring trænersituationen i hans hjerteklub - Manchester United.

Tom sætter i denne uge fokus på en af verdens største klubber - og i den grad brands - Manchester United. Siden Alex Ferguson i 2013 forlod managerposten som han havde siddet på siden 1986 med 26 store titler i pokalskabet som resultat, er det gået ned ad bakke. Store trænere som Moyes, Van Gaal og senest Mourinho har ikke formået at vende skuden og gøre United til det flagskib det var i England og Europa siden.

Tom har i denne episode af Genpres, der er præsenteret af NordicBet, besøg af Magnus Kraft, der skriver om blandt andet fodbold for Euroman og Svante Wettergren, der er en af folkene bag Oldtrafford.dk - begge er selvsagt glødende Unitefans med stor indsigt i klubben. De lider - som velsagtens alle Unitedfans gør - men de har begge interessante bud på, hvad der skal til for at løse krisen. Og Mourinho indgår ikke i deres planer.